mandag den 4. april 2016

Sphero film

Vi har udformet en aktivitet med en Sphero og en Ipad.
Aktiviteten går ud på, at få Spheroen gennem en forhindrings bane som er opsat på forhånd.
Rekvisitterne kan være alt fra stole til ramper, til hulahopringe og hvad man ellers har til rådighed. Det handler bare om, at skabe en bane der gør at man er nødt til at dreje og styre udenom og bruge sin koordineringsevne.


Aldersgruppen for aktiviteten vil vi mene er fra de ældste børn i børnehaven og op efter, da det kræver god øje-hånd koordination. Aktiviteten kan tilpasses på flere niveauer. Det kan gøres sværere og lettere.

Det optimale vil være 3-4 børn ved hver forhindrings bane, sådan at alle børn har mulighed for at prøve, uden at skulle vente for længe og samtidig har tid til at prøve længe nok.


Børnene kan selv vælge om de vil styre Spheroen med fingeren eller dreje med hele Ipaden.


Der kan downloades flere apps til Spheroen. Bl.a. Sphero cam som kan anvendes til denne aktivitet. Da denne app både styrer Spheroen og kan filme på samme tid.



Sphero Cam app

Pædagogens rolle i aktiviteten består i at beskrive aktiviteten til børnene, opstille forhindrings bane og efterfølgende være motiverende og engageret. Opmuntre børnene til at fortsætte og evt. udfordre sig selv til at prøve noget der måske er endnu sværere.

Børnene vil lære at vente på tur, de lærer at koordinere Spheroens bevægelser med de bevægelser de ønsker den skal gøre. Så når de styrer den til siden skal Spheroen også køre til siden. Men på denne måde forstår de også at det ikke altid er det der sker.
Pædagogen og børnene og børnene imellem er sammen om et fælles tredje. Der bliver skabt et fællesskab om at løse denne forhindrings bane.

Det kan gøres til en konkurrence, hvor børnene skal komme igennem på tid, men man kan også gøre det på den måde, at der er baser i forhindrings banen, hvor man skal bytte for på den måde at arbejde sammen. Det kan arrangeres alt efter, hvad denne børnegruppen har brug for at udvikle.



Her ses et eksempel på en simpel forhindringsbane med stole:




Ingen kommentarer:

Send en kommentar